Sign in
Up by karmicmind | | | Help

Perioder

Daniel Stern

RIG: Repræsentationer af interaktioner der er blevet generaliserede.

I teksten om Sterns teori er nævnt et eksempel med en amme-RIG.

Affektiv afstemning: Begynder når barnet i sin udvikling når til oplevelsen af et subjektivt selv.

Når barnet kan kommunikere sine subjektive oplevelser til andre.

Når moderen spejler barnets følelsestilstande.

Følelserne stemmer overens mellem barn og mor.

Affektiv betyder her følelsesmæssig.

Ansigtsduetter er vigtige.

Selektive afstemninger: Når forældrene beslutter hvilke følelser, der skal afstemmes, og hvilke der ikke skal.

Dette fortæller barnet hvilke følelser der kan deles og dermed er acceptable,

og hermed også hvilke følelser der ikke er.

Fornemmelsen af et gryende selv:

Misafstemninger: Når barnets følelser ikke bliver afstemt rigtigt.

hvor barnet får en begyndende fornemmelse af sammenhæng i dine oplevelser

Dvs når de bliver misforstået af den voksne.

Oplevelsen af et kerneselv:

hvor barnet får en fornemmelse af at eje sine handlinger

Et falskt selv: De ovenstående to former for afstemning kan føre til et falskt selv.

og være en sammenhængende fysisk-kropslig enhed.

Når det kun er følelser, som de voksne synes om, der bliver afstemt.

Oplevelsen af et subjektivt selv

Fremkaldt ledsager: Når barnet har dannet en RIG med indhold, der handler om samspil med mor,

hvor barnet opdager, at det har egne subjektive oplevelser

kan barnet kalde den frem, selv når mor ikke er til stede.

og andre har deres, samt at det kan dele sine oplevelser med andre.

Positiv og tålelig overstimulation: Når forældre forsøger at udvide barnets oplevelsesradius.

Oplevelsen af et verbalt selv

Utålelig overstimulation: Når barnet bliver en passiv betragter af forældrenes aktivitet.

hvor barnet tager springet ind i ordenes verden med alle de muligheder

Når forældrene tager initiativet, svarer for hurtigt og bestemmer intensiteten.

for at reflektere over sig selv og dele sine oplevelser med andre som

sproget åbner for.

(Vygotsky: zonen for nærmeste udvilking.)

Oplevelsen af et fortællende selv

hvor barnet begynder at fortælle historier om sit liv. Det kan være små

selvbiografiske fortællinger om, hvad der tidligere er hændt det, og hvad

der er sket i løbet af dagen. Barnet befinder sig nu i historiernes verden.