Fortrængning: At skubbe det uønskede ned i det ubevidste. ”At glemme”.

Benægtelse: Man kan nægte et faktum eller en følelse.

Reaktionsdannelse: Man vender en følelse til dens modsætning.

Projektion: De forbudte eller uønskede følelser og tanker tillægges andre.

Regression: Man søger tilbage til tidligere stadier i livet og tillader sig barnlige løsninger.

Fiksering: Man hænger fast i et tidligere stadie i sin udvikling.

Sublimering: Driften bliver omdannet til noget andet, så man får afløb og tilfredsstillelse.

Identifikation: Man overfører andres egenskaber eller meninger til sig selv.

Forskydning: Psykisk energi føres over på noget andet end det egentlige mål.

Idealisering: Man forguder en person for ikke at komme til at skade personen og måske dermed sig selv.

Devaluering: Man gør andre værdiløse for at én selv til at se ud af mere.

Rationalisering: Bortforklarer for at få det til at virke fornuftigt.

Isolation/Intellektualisering: Man adskiller forklaringen fra de tilhørende ubehagelige følelser.

Projektiv identifikation: Man projicerer en uønsket del af sig selv over på en anden, som så identificerer sig med den.

Splitting: En meget tidlig forsvarsmekanisme, hvor barnet isolerer gode objekter fra onde objekter

for lettere at kunne forholde sig til noget, som egentlig skulle nuanceres.

Reparation: Søger at gøre godt igen.